Velkommen hos Novateket

Hver gang du tænker, at noget burde være anderledes, så kan du gøre noget. Du kan se dig selv i øjnene, tage ansvar – og gå målrettet efter dine drømme i stedet for at lade tilfældighederne styre Elsebeth Ørskov – coach og kvinden bag NOVATAKET.

Uanset om du er medarbejder eller leder, kan du have brug for en dialog med en uvildig og professionel sparringspartner som hjælp og inspiration til at få nye perspektiver på en given sag.

NOVATEKET løser opgaver inden for et bredt felt af organisationsudvikling gennem BusinessCoaching, hvor målet er at skabe afklaring og åbne for nye idéer og handlemuligheder i en ellers fastlåst situation.

”Min fornemmeste opgave som coach er at få mennesker til selv at blive bevidst om, hvad der er deres drivkraft – og derigennem bryde de mønstre, som forhindrer dem i at gøre det, de drømmer om”.

Se dig selv i øjnene
Hos NOVATEKET får du rummelighed – og plads til at se dig selv i øjnene eller i sømmene, hvis det er det, du har brug for. Du vil opleve, at fordomme og fordømmelse er sat ud af spil. Til gengæld møder du empati og ligeværdighed.

Coach- samtalerne har ikke terapeutisk karakter, men tager udgangspunkt i dit arbejdsliv, dine udfordringer, fremtidsdrømme og den organisatoriske ramme, du færdes og handler i. Inden for denne ramme er du hovedperson – og det er dig, der sætter dagsordenen for samtalerne.

Om du har brug for en eller flere coachsamtaler – afhænger af situationen. Det vigtigste er, at der bliver dannet ramme for nye tanker, afklaring og skabt grobund for forandring.